Petőfi gyüjtemény - B sorozat / 26-os doboz

346

For kirke og kultur.

bedende pudelforhold til Petőfi som James Boswell til Samuel Johnson og lægger den samme bornerthed og struttende selvgodhed for dagen. Han flakkede gjennem hele Europa og optraadte overalt som den ungarske frihedssangers apostel, en literær com mis voyageur, der «gjorde i» Petőfi, som det ondskabsfuldt, men noksaa træffende er bleven sagt om ham. Det er imidlertid bans ubestridelige fortjeneste, at lian er en af de første, som har henledet den dannede udenverdens opmerksomhed paa Petőfi og i det hele paa det kulturelle liv i Ungarn. Som oversætter af sin berømte «ven» og landsmaud indtager han den første plads i kvantitativ henseende; men gehalten af hans overføringer er meget tvivlsom. Det 8de i rækken af hans oversatte udvalg indeholder 160 lyriske digte af Petőfi og er tilegnet Karl XY. Saavidt jeg ved, var det et eksemplar af dette udvalg, Kertbeny oversendte den svenske flaades kongelige skald, vor nuværende konge, fra hvem han modtog en interessant og beaandet takkeskrivelse tilbage. Det er desværre hovedsagelig efter Kertbeny, at Birger Schőldström, som har skrevet en bog om Petőfi, pseudonymen Folmer, V. E. Oman, Gustaf von Bergen, Olaf Rubenson o. fl. har oversat nogle faa af hans digte paa svensk. Det samme gjælder finnen K. F. Ridderströms svenske oversættelse fra 1879 og det lille udvalg af Petőfi paa dansk, som C. H. Thurah udgav 1867. Derimod er de 6 Petöíi-sange, som digterinden Jjotien von Kræmer har oversat, taget direkte fra originalen. Dette er ogsaa tilfældet med Suonios finske oversættelse og den paa russisk af romanforfatteren Michailow. Den engelske af den bekjendte politiker og lingvist Sir Jon Bowring (f 1872), Jeremy Benthams udgiver og biograf, tidligere redaktør af «Westminster Review», senere guvernør i britisk Kina, er ogsaa en førstehaandsoversættelse. Derimod har hans søn, den ligeledes fra Politiken bekjendte Edgar Alfr. Bowring, gjengivet ca. 30 af Petőfis digte efter Kertbeny. Den gratiøse franske lyriker Thalés Bernard har gjort det samme. Iblandt hans «Melodies pastorales» Andes henved 100 sänge af Petőfi, hvem han ogsaa har forherliget i sin store «Histoire de la poésie» (Paris 1864). Det var ham, som gjorde Béranger, hvis husven han var, og om hvis «Lisette» han har skrevet sine «Souvenirs intimes», saa begeistret for den ungarske digter, der selv altid havde været en varm beundrer af den berømte «Chansonnier*. I Frankrige er i det hele enthusiasmen for Petőfi meget stor. Et skjønt udtryk fik den ved udstillingen