Petőfi gyüjtemény - B sorozat / 26-os doboz
338 For kirke og kultur. kunde faa foden indenfor literaturens dør, end de de>- havde dens- bifald og som havde aflagt den radikale lydighedsed». Betegnende i saa henseende var det at det mægtige Gylden- dalske forlag i strid med hele sin forudgaaende tradition optog Nansen som æstetisk leder. Det var intet andet end «Jakob Hegels beilen til «Politiken», d. v. s. til den literære klik ved. bladet, hvorved han sagtens tænkte at besverge de hemmelige- magtér, at sikre sig en indflydelsesrig allieret i kampen mod «Det nordiske forlag» og at erobre et stort blads reklame». Samtidig med disse broschurer skede der alvorlige heuvendelser til journalistforeningen og til boghandlerforeningen i Kjøbenhavn. Disse henvendelser kom fra bestyrelsen for en forening ved navn «Vigi/ia». Det er «Kjøbenhavns og omegns menigheder» som har slaat sig sammen og dannet denne forening, hvis formaal er «at løfte og retlede samfundets moralske bevidsthed» ved at «paavirke den offentlige mening», modarbeide forlystelser, som er skadelige for samfundet især for ungdommens sedelighed, forargerlige skrifter og billeder etc. Menighedsmøderne vælger repræsentanter, som igjen vælger bestyrelse. Det er vel at lægge merke til detter i Danmark har man begyndt at gjøre kampen mod usedelig kunst og literatur til en. menighedssag. I henvendelsen til journalistforeningen heder det: «Yi behøver ikke at oplyse Dem om pressens magt og det med magten følgende Ansvar, men tillader os at "henlede opmerk- somhedeu paa, at boganmeldelserne i mange tilfælde gaar altfor let hen over de anmeldte bøgers slette, fordærvelige indhold og tendenser og lægger for megen vegt paa fremhævelsen af forfatternes, stilistiske færdighed og fremstillingens form. At sprogets formfuldendte behandling har sin æstetiske betydning, negtes ikke, men formens skjønhed ophæver ikke det umoralske indholds fordærvelighed, tvert imod, den bevirker, navnlig naar den i anmeldelserne prises og fremhæves, at verket under et falsk flag, baner sig vei til hjem, hvor det ellers ikke vilde blive læst. Vi tør antage, at mange af anmelderne ikke har gjort sig det klart, hvilket stort ansvar der følger med deres hverv; vi tror derfor, at det bør stilles anmelderne tydeljgt for øie, hvilken magt. og hvilket ansvar de har og hvilken overmaade stor indflydelse deres virksomhed har paa folkets moralske begreber.
