Nyelvtudományi Közlemények 51. kötet (1941)

Tanulmányok - Átányi István: Marcus Wöldike magyar-grönlandi nyelvhasonlítása 152

MABCUS WÖLDIKE NYELVHASONLITÁ8A 157 A névelő hiányával kapcsolatban megállapítja, hogy e pon­ton a grönlandiak nyelve nem egyezik a (magyarral sem, mert annak is van háromféle névelője, ú. m. az (határozatlan [!]), ez (határozott) és amaz (demonstrativum).1 ) A nemek hiányáról mondottakban két magyar szerzőre hivatkozik. OTROKOCSI FÓRIS FERENC szerint: „Genera grammatico­rum per sexus distinctionem nulla agnoscimus". BÉL MÁTYÁS sze­rint: „Genus in Lingua Hungarica millum, idque in Nominibus, cum Substantivis tum Adjectivis: quod in idiomatibus Europce . . . secus est: . . . Fallor? an istud est aliquid, quod vix in alio idiomate facile reperias. Tantum verő abest, ut. . . confundat linguam, ut ornet etiam faciatque expeditiorem".*) A főnévragozásnál megtudjuk, hogy a részesülő, tárgy- és határozó esetek (mely utóbbiak itt éppoly számosak és külön­félék, mint a magyarban) a szó végéhez illesztett elválaszthatatlan ragokkal képeztetnek, akárcsak a magyar nyelvben.8 ) Maguk a ragok nem azonosak a magyar ragokkal, csak a képzés módja. lserde Mand Matth. Bel giver denne Regei derom: Vox apud .. etc. .. . pereg­rina est. Meletem. de petegrinitate Lingvce Hungar. Miscell. Berolin. p. 198. og dette Ráad lEerer vei ogsaa Natúrén Gro'nlsenderne at bruge." (138. 1.). — V. ö. BÉL MÁTYÁS i. m. 208. — Minthogy auktoraink, különösen WÖLDIKE latin idézetei nem pontosak, fent a szövegben — itt is, ezután is — az ere­detit adjuk. l) „Grpnltenderne bruge ingen articulum hverken for eller efter Ordet, hvorudi deres Sprog kommer overeens med det Latinske, men ikke med de fleeste andre Sprog i Európa, ey heller med det Hungariske, som har sine tre Artikler indefinitum AZ, definitum EZ, demonstrativum AMAZ" (138. 1.). — V. ö. BÉL MÁTYÁS (i. m. 205): „Articulus Hungaricus, non minus ab Euro­pseorum dialectis discrepat, nam & generis omnis est, & sono, nulli linguaruin hujus orbis, adfinis. AZ, Indefinitus quod Germanis est: Einer, Eine, Eines, Slavis geden, gedna, gedno. EZ, Definitus, Germanis, Der, Die, Dm, Slavis, Tento, Tato, totó. AMAZ, Demonstrativus, ille, illa, illud, Germ. Jener, Jené, Jenes. Slav. Onen, Onena, Onene." l) „herudi kommer det Finniske, Tyrkiske, Persiske, saa og atter det Hungariske Sprog overeens med det Grjo'nlandske, og maaske ikke mange ellers; Saaledes siger Franc. Foris Otrokocsi: Genera grammaticorum. . . etc... . nulla agnoscimus: Origg. Hungar. P. I. p. 317. Forbemeldte Matth. Belius taler saaledes derom: Genus etc... ibid. p. 210." (139. 1.) s) „Dativus, Accusativus og Ablativi (som her ere liigesaamange og adskillige som i det Hungariske Sprog) blive giorte ved at ssette particulas inseparabiles til Enden af Ordet, lige paa saadan en Maade. som det skeer i det Hungariske Sprog:..." (140. 1.).

Next

/
Oldalképek
Tartalom