Petőfi gyüjtemény - B sorozat / 26-os doboz
Alexander Petőfi. 359 ■saa megen følelse, saa megen kjærlighed. Kun for sit barn hæver han sin stemme: «Vær mor og ikke stedmor, at jeg ikke engang skal komme og tage kam med mig didhen, hvor jeg nn bor». Det er midnat, ude hyler vinden, inde spiller musiken lystig op til dans. Hvad der bragte brudens blod til at isne var bare et erindringens pust, som hurtig er faret hen. Smilende rækker hun -danseren sin haand. Alt er glemt, glemt, glemt!» Den 31te juli er det femti aar, siden den ungarske digter- ynglings livsbane saa brat blev afbrudt. Men i sit folks kjerte lever lian fremdeles og vil altid komme til at leve. Der er i denne tid vokset op en hel literatur om Petőfi, og hans navn og digtning har slaaet dy bere og dybere rødder i folkets kjærlighed. I aaret 1877 blev der i Budapest dannet et Petőfi-selskab, hvis formaal er at nære og pleie denne kjærlighed. Det er dets initiativ, man har at takke for, at det lille fattige hus i Eis-Körös, hvor Petőfi saa dagens lys nytaarsdag 1823, er bleven erhvervet -som nationaleiendom. Men den største hyldest, Ungarns folk har vist sin store sanger, fandt sted i landets hovedstad den 15de oktober 1882, da hans af Adolf Huszár modellerede kolossale bronzestatue blev afsløret. Det er ikke mange i Ungarn, selv blandt de fattige, som ei har givet sin skjærv til dette mindes- merke. Det er i sandhed et nationalmonument. De 10 000 gylden, -som dannede grnndfondet, kom ind paa en eiendommelig maade. Den bekjendte violinvirtuos Edv. Eéményi, Liszt’s ven, som under frikedskrigen havde været general Görgeys adjutant og siden 1854 var ansat som kammermusikus hos dronningen af England, drog ■flere aar efter hverandre rundt omkring i Ungarn og koncerterede til indtægt for en Petöfistatue. Han spillede ved disse koncerter intet andet end de samme ungarske folkemelodier, hvortil Petőfi havde digtet ordene, eller som folket var begyndt at synge til hans ord. Bom Petöfis monument var et virkeligt nationalmonument, var ogsaa afsløringen en virkelig nationalfest. Regjering og rigsdag, alle de ungarske byers kommunalmyndigheder, komitaternes dommere, veteranerne fra uafhængighedskrigen, hele Ungarns aandsadel, repræsentanter fra landsbygderne deltog i høitideligheden. Den aabnedes med den baade i form og indkold mesterlige mindetale af Maurus Jókai i det ungarske akademis festsal. Det var just 40-aarsdagen for hans første møde med Petőfi. Fra akademiet drog de forsamlede i procession til den af en uoverskuelig menneske-
