Petőfi gyüjtemény - B sorozat / 26-os doboz
Kamp og arbeide i Danmark. 339 Yi har derfor følt trang til ved henvendelse til journalistforeningen at . . . give impulsen til kraftigere bestræbelser for, at der overalt igjennem disse anmeldelser maatte arbeides til det maal at fremme den gode og hemme den slette literatur». I henvendelsen til boghandlerforeningen: «Det er noksom bekjendt, hvilken overordentlig betydning literaturen gjennem alle tider har havt . . . ikke mindst for den nuværende siegt. Med denne store . . . magt felger imidlertid ogsaa det store ansvar — der . . . hviler paa enhver, som har en opgave eller en virksomhed i literaturens tjeneste. Det kan ikke negtes, at vort bogmarked er ved at blive oversvømmet af en literatur, der tilsløret eller endog utilsløret sigter til at nedbryde al personlig og offentlig moral. Der findes en moderne literatur . . . der mere eller mindre leger med samvittighederne og undergraver personlighedens ansvar og lader haant om sandhed og ære. Det vil af alle alvorlige og retsindige mænd indrømmes, at hvor en saadan literatur sætter frugt, forvirres begreberne, forurenses hjertet og brydes viljen til det gode. Det er nu vor ærbødige anmodning til den ærede forening . . . at den vil lade denne vor henvendelse komme til medlemmernes kundskab, og nærer vi det haab, at man maatte føle sig kaidét til at bringe passende midler til anvendelse for at hemme fremkomsten og udbredelsen af moralsk fordærvelig literatur. Vi kan i denne sag tilsige foreningen manges støtte. Vi taler nemlig ikke paa egne vegne alene, heller ikke i noget «partis» navn, men i mange kjøbenhavnske menigheders navn, og vi tror, i alle deres navn hvem vor slegts vel ligger alvorligt paa sinde. Vi beder Dem derfor indtrængende for samfundets skyld, for folkets skyld, for vor ungdoms skyld: brug i klar bevidsthed om Deres store ansvar al Deres indflydelse til velsignelse for denne og kommende slegter, og De vil derved vinde tusinders taknemlighed og finde Deres bedste løn i bevidstheden om at have tjent sandhed og ret». Vistnok kasted journalistforeningen henvendelsen i papirkurven, men alt dette virked dog saa meget at pressen maatte udtale sig. Sagen kom under debat. Det viste sig da, som en dansk ven skriver til os, «at der dog kan reises en offentlig mening imod
