Petőfi gyüjtemény - B sorozat / 26-os doboz
Frikirken eller kirkens frigjerelse. 365 fremmes, videnskaberne dyrkes, kunsten trives, alle næringsveie blomstrer, kristenlivet bliver for den enkelte lettere at leve, fordi det beskyttes af lovens arm og støttes af en beslægtet aand i samfundet og ikke er udsat for et bestandigt had fra hedenske og vilde omgivelser. Gjennem kirkens udstykning i lokalmenigheder med sine faste kirkelige Gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger trænger Gudsordet ind i de allerfjerneste og mest afsides kroge. Gjennem hundreder og tusinder af aar opdrages slægterne til at se i kristendommen det bedste, de har faaet i eie, det uund- værligste middel til folkets lykke og velfærd. Jeg tillader mig forøvrigt angaaende alt dette at henvise til pastor G. Jensens for- træffelige udredning i hans lille af handling «Om folkekirker» i «Luthersk kirketidende» for Iste januar f. a. Men er nu egentlig frikirken den heldigste kirkeform til dannelse af folkekirker? Meget afhænger af den streughed, hvormed frikirken, der ikke har statens arm at støtte sig til, gjennem- fører sit frivillighedsprincip. I enkelte ikke-lutherske kirkeafde- linger anerkjendes kun de som virkelige medlemmer af kirken, som formenes at være komne til bevidst kristelig tro og liv, og hvis anmeldelse til optagelse i samfundet er bleven godkjendt af samme. Børn og andre, hvis standpunkt synes altfor umodent, betragtes kun som staaende i et katekumenatsforhold til kirken og bliver først optagne, naar trangen til kirkens goder melder sig. Saaledes gaar man ikke frem overalt i de frie samfund, f. ex. ikke i vore norske brødres frikirker over i Amerika. Der kan formentlig en mand indmelde i kirken ikke blot sig selv, men ogsaa hele sin familie, smaat og stort, saasandt de er døbte, og deres liv ikke giver aabenbar forargelse. Hvorledes praxis er i den frikirke, der maa betegnes som den ædleste af dem alle og i mange maader staar som et lysende exempel for dem i liv og i praktisk virksomhed, brødremenigheden nemlig, har jeg ikke til- strækkeligt kjendskab til; men jeg skulde tro, den øver noksaa skarp kontrol ved indtrædelsen. Ingen af de nævnte kirkesamfund har imidlertid formaaet at danne folkekirker i dette ords alminde- lige betydning. De ikke-lutherske frikirker er som regel ikke særdeles talrige. I Amerika gaar vistnok methodisterne og bapti- sterne op til adskillige millioner, men nogen methodistisk eller baptistisk folke- eller landskirke ved jeg ikke af. Vore lands- mænds forskjellige kirkesamfund i Amerika omfatter neppe mere
