Petőfi gyüjtemény - B sorozat / 26-os doboz

ALEXANDER PETŐFI.

Af S. Holst Jensen.

Hvor mange herhjemme kjender vel Petőfi, endog blot at' navn? Og dog hører han til Heroerne i digtningens verden. Heine siger om ham: «Hans landlige sang er lifligere end nattergalens. Han er en natur saa overraskende sund og primitiv midt i et samfund fuldt at sygelig reflektion, at jeg ikke ved nogen i Tyskland, jeg vil sætte ved siden af ham. Jeg selv har kun faa saa- danne naturtoner». Bettina von Arnim, dengang i sit 63de aar, proklamerer ham i sin sædvanlige superlative stil som «den origina- leste lyriske digter i hele verdensliteraturen», ja skriver endog en ode «til solguden Petőfi», svulmende af den samme henrykkelse, som fyldte «das Kind», da hun første gang traf sammen med den store weimarske Jupiter. Bodenstedt skriver: «Petőfi, denne i sin egen literatur enestaaende digter, er, sammenlignet med de bedste samtidige lyrikere i andre lande, naaet af faa, overtruffet af ingen». Alexander von Humboldt udtaler i et brev til Bahels mand, Varn- liagen von Ense, sin store forundring over, at han, efter at have lebet gjennem den hele verden, i sit nærmeste nabolag har opdaget en pragtblomst saa rig paa skjønhed, saa varig, saa sikker paa at blive vurderet. Og Varnhagen selv siger om Petőfi, at han er «den nobleste eksemplifikation af Goethes smukke tanke: Ungdom er beruselse uden vin». Uhland erklærer, at det kun var hans høie alder, som hindrede ham fra at studere det magyariske sprog, bare for at kunne nyde Petőfi i hans indfødte sprogdragt. Kunsthistorikeren og digteren Hermann Grimm siger, at Petőfi altid vil rangere blandt alle tiders og tungemaals største sangere. Og Ferd. Freiligrath bruger ikke mindre stærke ord: «Jeg ved faa digtere i den hele verdensliteratur, som jeg sætter saa høit».

I det tyske sprog har Petőfi fundet over 50 oversættere, blandt hvilke Adolf Dux, Ladislaus Neugehauer og Karl Maria ■ Kertbeny er de bekjendteste. Den sidste indtager det samme til-